All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Nyheder
This product has been translated for convenience purposes only using the services of the Centre of Translation for the bodies of the EU. While every effort has been made to ensure accuracy and completeness, we cannot guarantee it. Therefore, it should not be relied upon for legal or official purposes. The original English text should be considered the official version.
EEA's rapport "
" (Reaktion på klimaforandringernes indvirkning på menneskers sundhed i Europa: fokus på oversvømmelser, tørke og vandkvalitet) peger på de vandrelaterede konsekvenser af klimaforandringerne for sundheden og trivslen. De kan allerede mærkes i hele Europa og indbefatter dødsfald, skader, udbrud af smitsomme sygdomme og konsekvenser for den mentale sundhed.Mellem 1980 og 2022 blev der registreret 5 582 dødsfald på grund af oversvømmelser og 702 dødsfald på grund af skovbrande i 32 europæiske lande. Allerede i dag bor én ud af otte europæere i områder, der potentielt kan blive udsat for flodoversvømmelser, og ca. 30 % af befolkningen i Sydeuropa lever med permanent vandstress. Klimaforandringerne vil eksponere os endnu mere for ekstremt vejr med alvorlige sundhedskonsekvenser. Ældre borgere, børn, personer med dårligt helbred, lavindkomstgrupper, landmænd og beredskabshold er blandt de grupper, der oplever de største sundhedsvirkninger af oversvømmelser, tørke, naturbrande og vand- og vektorbårne sygdomme.
Med disse fakta understreger rapporten det kritiske behov for hurtigst muligt at implementere eksisterende EU-lovgivning, især forskellige europæiske klima-, vand- og sundhedspolitikker og integrere dem yderligere, og udrulle de allerede eksisterende løsninger på tværs af alle sektorer og forvaltningsniveauer for at beskytte liv, forebygge negative sundhedsvirkninger og øge trivslen.
Det er yderst vigtigt og presserende at beskytte menneskers liv og helbred mod konsekvenserne af klimaforandringerne, herunder tørke, oversvømmelser og forringet vandkvalitet. De eksisterende europæiske klima-, vand- og sundhedspolitikker udgør et solidt grundlag for handling, men de skal gennemføres mere bredt og systematisk. For at sikre vores trivsel fremover skal alle forvaltningsniveauer på tværs af mange sektorer indføre effektive løsninger, så vi kan forebygge og mindske de fysiske og mentale sundhedsvirkninger. Vi støtter dem med viden gennem EEA's og Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatoriums aktiviteter.
Leena Ylä-Mononen
Administrerende direktør for EEA
For at forbedre vores beredskab over for fremtidige klimarelaterede sundhedsudfordringer som følge af oversvømmelser, vandmangel og dårligere vandkvalitet er der brug for tiltag i både sundhedssektoren og andre sektorer, der har betydning for sundheden, bl.a. vandforvaltning, fysisk planlægning, bygningsdesign og forsikring.
EEA-rapporten søger at inspirere til handling ved at vise forskellige eksempler på praktiske løsninger, der er gennemført i EEA's medlems- og samarbejdslande.
Forudsætningerne for en opskaleret indsats er større integrering af klimaforandringer i sundhedspolitikkerne i medlemsstaterne og flere ressourcer og kompetencer inden for tilpasningen til klimaforandringer med fokus på sundheden på subnationalt niveau. De hurtige gevinster vil f.eks. være større offentlig bevidsthed om risici og løsninger, mens langsigtede tiltag som f.eks. infrastrukturforbedringer og naturbaserede løsninger kræver systematisk planlægning og investeringer. De forskellige befolkningsgruppers varierende sårbarhed og de geografiske forskelle i virkningerne af klimaforandringerne kræver en lighedsbaseret, målrettet tilgang, så forebyggelsen af sundhedsvirkningerne kommer alle til gode.
Rapporten offentliggøres som led i aktiviteterne i Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium, og den bygger på og supplerer observatoriets arbejde. Rapporten tager afsæt i den europæiske klimarisikovurdering, der blev offentliggjort tidligere på året, og som fremhævede sundhed som et af risikoområderne.
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/highlights/klimasundhedsrisiciene-pa-grund-af-oversvommelser or scan the QR code.
PDF generated on 21/11 2024 13:10
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre