Luftforureningen i Europa er stadig for høj, især for børn

Selv om emissionerne af de vigtigste luftforurenende stoffer er faldet i de seneste årtier, er luftforureningen i Europa stadig for høj. Børn og unge er særligt sårbare over for luftforurening, fordi deres kroppe, organer og immunforsvar stadig er under udvikling. Luftforurening skader sundheden i barndommen og øger risikoen for sygdom senere i livet ifølge EEA's briefing om luftforurening og børns sundhed. 

Luftforurening vurderes at være skyld i over 1 200 for tidlige dødsfald hvert år blandt personer under 18 år i EEA's 32 medlemslande. Selv om antallet af for tidlige dødsfald i denne aldersgruppe er lavt i forhold til det samlede antal for den europæiske befolkning, som EEA anslår hvert år, repræsenterer dødsfald tidligt i livet et tab af fremtidigt potentiale og er forbundet med en betydelig byrde i form af kroniske sygdomme, både i barndommen og senere i livet. 

Børns lungefunktion og lungeudvikling påvirkes af luftforurening, især af ozon og nitrogendioxid (NO₂) på kort sigt og af fine partikler (PM_2,5) på lang sigt. Udsættelse for luftforurening under graviditeten er forbundet med lav fødselsvægt hos barnet og risiko for for tidlig fødsel. Efter fødslen øger luftforurening risikoen for flere typer af sundhedseffekter, herunder astma, nedsat lungefunktion, luftvejsinfektioner og allergi. Den kan også forværre kroniske lidelser som astma, der rammer 9 % af børn og unge i Europa, samt øge risikoen for visse kroniske sygdomme senere i voksenalderen. 

Indtil luftforureningen er bragt ned til sikre niveauer generelt, kan en forbedring af luftkvaliteten omkring steder som skoler og børnehaver og under f.eks. transport til og fra skole og sport være med til at mindske børns udsættelse. 

Opdatering af EEA's overvågning for 2022: luftforureningen er fortsat for høj 

I 2021 var over 90 % af EU's bybefolkning udsat for skadelige niveauer af nitrogendioxid, ozon og fine partikler (PM_2,5). 

PM_2,5 er et af de mest skadelige forurenende stoffer for menneskers sundhed, og udsættelse for PM_2,5 er en af de hyppigste årsager til slagtilfælde, kræft og luftvejssygdomme. I 2021 var 97 % af befolkningen i byerne udsat for koncentrationer af PM_2,5 på over de 5 µg (mikrogram)/m³, som var WHO's vejledende niveau for 2021. 

Ifølge de foreløbige data fra 2022 indberettede Central- og Østeuropa og Italien de højeste koncentrationer af PM_2,5, der primært skyldes afbrænding af fast brændsel såsom kul til boligopvarmning og brug i industrien. 

EEA's briefing om Europas luftkvalitetsstatus 2023 giver en status for koncentrationer af luftforurenende stoffer i 2021 og 2022 for regulerede forurenende stoffer i forhold til både EU's luftkvalitetsstandarder og WHO's vejledende niveauer for 2021. 

Hvor ren er din by? Portugisiske og svenske byer har den reneste luft 

Faro i Portugal og de svenske byer Umeå og Uppsala rangerede som de reneste byer i Europa og havde de laveste gennemsnitlige niveauer af fine partikler (PM_2,5) i de seneste to kalenderår ifølge EEA's opdaterede oversigt over luftkvaliteten i byerne. Byerne er opdelt fra den reneste by til den mest forurenede by på grundlag af de langvarige gennemsnitlige niveauer for fine partikler. 

Baggrund 

I henhold til den europæiske grønne pagts handlingsplan for nulforurening har Europa-Kommissionen fastsat målet for 2030 om at nedbringe antallet af for tidlige dødsfald på grund af PM_2,5 (et af de primære luftforureningsstoffer) med mindst 55 % i forhold til niveauet i 2005. Med henblik herpå offentliggjorde Europa-Kommissionen i 2022 et forslag om at revidere luftkvalitetsdirektiverne, bl.a. med henblik på at tilpasse luftkvalitetsstandarderne bedre til WHO's anbefalinger. 

EEA's luftkvalitetsvurderinger fremhæver de forurenende stoffer, der anses for at være mest skadelige for menneskers sundhed, eller som hyppigst overskrider EU's luftkvalitetsstandarder og WHO's vejledende niveauer. Koncentrationerne stammer fra målinger på over 4 500 overvågningsstationer i hele Europa, der indberettes officielt til EEA af medlemslandene og de øvrige samarbejdslande.