All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Overalt i verden, fra politiske korridorer til akademiske platforme, tales der om globale kriser — sundhedskrise, økonomisk og finansiel krise, klimakrise og naturkrise. I sidste ende er kriserne symptomer på det samme problem: vores produktion og forbrug er ikke bæredygtige. Covid-19-chokket har kun afsløret svagheden ved systemerne — og alle ulighederne — i vores globale økonomi og samfund.
Ud over at levere pålidelig information om vores miljø og klima arbejder Det Europæiske Miljøagentur (EEA) på at forbedre sine egne miljøpræstationer som organisation. Vi interviewede Melanie Sporer, som koordinerer EEA's indsats på dette område ved hjælp af EU's miljøledelses- og miljørevisionsordning (EMAS).
Vi ved, at plastikforurening og plastikaffald er et stort miljøproblem. I de senere år er der kommet nye plastikprodukter på markedet, som hævdes at være bedre for miljøet. I en ny briefing fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) vurderes disses miljømæssige fordele. For at få mere at vide talte vi med Almut Reichel, som er ekspert i bæredygtig ressourceanvendelse og affald hos EEA.
Plastaffald er fortsat et kæmpestort og voksende problem. Men hvad gør Den Europæiske Union ved problemet? Ioannis Bakkas, EEA’s ekspert i affaldsforebyggelse, giver et kort overblik over EEA's rapport om forebyggelse af plastaffald i Europa, som blev offentliggjort tidligere på måneden.
For de fleste mennesker er tanken om en cirkulær økonomi stadig et abstrakt eller måske ligefrem fjernt begreb. Selv om "grønnere adfærd" er et emne, der bliver mere og mere populært i hele verden, er mange mennesker stadig ikke klar over de store ændringer, der skal ske i vores måde at leve på for at sikre en bæredygtig fremtid og vores velfærd på lang sigt.
I december sidste år i Paris satte verden sig et ambitiøst mål, nemlig at begrænse den globale gennemsnitstemperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og samtidig begrænse stigningen til 1,5 grader over niveauerne fra før industrialiseringen. På G20-topmødet i starten af denne måned bekendtgjorde Kina og USA formelt deres hensigt om at tilslutte sig Paris-aftalen. Det er et stort skridt i den rigtige retning i de internationale bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og begrænse den globale opvarmning. De reduktionstilsagn, som de underskrivende lande hidtil har givet, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at nå dette ambitiøse mål.
Fremtiden tegner sig lys for vedvarende energikilder, som spiller en større og større rolle i Europas forsøg på at mindske sin afhængighed af fossile brændsler. Vi har talt med Mihai Tomescu, energiekspert i Det Europæiske Miljøagentur, om de kommende muligheder og udfordringer i forbindelse med ren energi.
Vores aktuelle ressourceforbrug er ikke bæredygtigt og lægger pres på planeten. Vi er nødt til at lette omlægningen til en cirkulær, grøn økonomi ved gå fra at have affaldspolitikker til at fokusere på økodesign, innovation og investeringer. Forskning kan fremme innovation ikke blot i produktionen, men også i virksomhedsmodeller og finansieringsmekanismer.
I august nåede mere end 190 lande til enighed om De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Og senere i denne måned vil stats- og regeringscheferne i New York vedtage dagsordenen sammen med FN's øvrige målsætninger og mål for bæredygtig udvikling. I modsætning til tidligere målsætninger for bæredygtig udvikling gælder disse for både udviklings- og industrilande, og der fokuseres på en bredere vifte af emner vedrørende bæredygtig udvikling. Mange af de 17 målsætninger for bæredygtig udvikling omfatter elementer med tilknytning til miljøet, ressourceforbruget eller klimaændringerne.
For at producere fødevarer i tilstrækkelige mængder er Europa afhængigt af intensivt landbrug, og det påvirker miljøet og vores sundhed. Kan Europa finde en mere miljøvenlig måde at producere fødevarer på? Vi stillede dette spørgsmål til Ybele Hoogeveen, der leder en gruppe i Det Europæiske Miljøagentur, som arbejder med ressourceforbrugets påvirkning af miljøet og menneskets velfærd.
Den europæiske økonomi mærker stadig virkningerne af den økonomiske krise, der begyndte i 2008. Arbejdsløshed og lønnedgange har påvirket millioner. Når nyuddannede ikke kan finde job i en af de rigeste dele af verden, er det så det rigtige tidspunkt at tale om miljø på? Den Europæiske Unions miljøaktionsprogram gør netop dette, men ikke blot det. Det identificerer også miljøet som en integreret og uadskillelig del af vor sundhed og økonomi.
Vi lever i en verden i konstant forandring. Hvordan styrer vi alle disse løbende forandringer, så vi får global bæredygtighed inden 2050? Hvordan får vi balance mellem økonomi og miljø på kort sigt og på lang sigt? Svaret ligger i, at vi skal styre omlægningsprocessen uden at låse os fast i ikke-bæredygtige systemer.
Vi behøver fødevarer, og til deres fremstilling behøver vi rent ferskvand. Den stigende efterspørgsel fra menneskets aktiviteter har sammen med klimaændringerne bevirket, at mange regioner, navnlig mod syd, kæmper for at finde tilstrækkeligt ferskvand til at dække behovet. Hvordan kan vi fremover dyrke fødevarer, uden at naturen kommer til at tørste efter rent vand? Det ville helt sikkert hjælpe, hvis landbruget kunne udnytte vandet bedre.
Hovedbudskab: En væsentlig årsag til, at forbrug medfører miljøforringelser og overudnyttelse af ressourcer, er, at samfundets omkostninger ved miljø- og ressourceforringelser ikke fuldt ud afspejler sig i priserne på varer og tjenesteydelser. Mange varer er billige, selv om de er skadelige for miljøet, økosystemerne og menneskers sundhed. (SOER 2010)
Af de 8,2 milliarder tons materialer, der blev forbrugt i EU-27 i 2007, udgjorde mineraler 52 %, fossile brændsler 23 %, biomasse 21 % og metaller 4 %. (SOER 2010)
»… 500 millioner europæeres ambitioner og livsstil vejer i sig selv lidt for tungt. Rent bortset fra det legitime ønske, mange andre milliarder mennesker på planeten har om at dele denne livsstil. ... Vi bliver nødt til at ændre de europæiske forbrugeres adfærd. Vi må arbejde med folks bevidsthed og påvirke deres vaner.« Janez Potočnik, EU’s miljøkommissær (marts 2010)
Den ene hovedkonklusion i EEA’s flagskibsrapport, »Tilstand og fremtidsudsigter 2010«, ser indlysende ud: »Miljøproblemer er komplekse og kan ikke betragtes isoleret.«
Affald uden grænser: Zhang Guofu, 35, tjener 700 EUR om måneden, en meget høj løn i provinsen i Kina, ved at gennemgå affald, der omfatter indkøbsposer fra en britisk supermarkedskæde og engelsksprogede dvd'er. Sandheden er, at affald, der lægges i en skraldespand i London, let kan dukke op 8 000 km væk på en genbrugsfabrik i Perleflodsdeltaet i Kina.
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/themes/waste/articles/articles_topic or scan the QR code.
PDF generated on 27/11 2024 03:12
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre