Hvis bioenergien boomer - Overgangen fra olie til bioenergi er ikke risikofri

Spørgsmålet om biobrændsel kom i overskrifterne som noget negativt i 2008, især i forbindelse med stigende fødevarepriser. EEA's arbejde med biobrændsel er begrænset til de miljømæssige fordele og ulemper. Selv dette er kontroversielt.

En udvikling i retning af bioenergiproduktion i stor skala rummer store miljørisici, især på grund af ændret arealanvendelse. Jord og planter er de to største CO₂-lagre på Jorden – de indeholder dobbelt så meget kulstof som vores atmosfære. Hvis man omdanner skove, tørv eller græsområder til biomasse i massivt omfang, vil det frigive mere CO₂, end det vil spare.

En udvidelse af afgrødedyrkningen i Europa for at tilfredsstille den samlede efterspørgsel efter fødevarer og brændsel vil have alvorlige følger for Europas biodiversitet og skade vores jord- og vandressourcer. Følgevirkningerne, de såkaldte "indirekte ændringer af arealanvendelsen", vil blive synlige andre steder i verden: Når Europa reducerer sin fødevareeksport, vil andre dele af verden øge deres fødevareproduktion for at udfylde hullet. Indvirkningen på de globale fødevarepriser kan blive betydelig.

Men risiciene inden for Europa kan mindskes gennem det rette valg af afgrøder og forvaltning. Biobrændsel fremstillet af affald, f.eks. af rester fra landbrug eller skovbrug, rummer fordele for miljøet. I den forbindelse har EEA set på, hvordan det forestående boom inden for bioenergi kan udvikle sig, og overvejer, om det kan tilbyde den energi, vi har brug for, uden at skade miljøet.

Europa-Kommissionen har foreslået et obligatorisk mål: 20% af al energi i Europa skal komme fra vedvarende energikilder (alle vedvarende kilder: vind, solenergi, bølgeenergi osv. samt bioenergi) inden 2020. I øjeblikket står vedvarende energikilder for 6,7% af det europæiske energiforbrug. To tredjedele af dette kommer fra biomasse.

Europa-Kommissionen er også ivrig efter at fremme biobrændsel – brændstof til transport – fordi diversificering er særlig vigtig på transportområdet på grund af afhængigheden af olie. Transportsektoren øger også drivhusgasemissionerne og æder de emissionsbesparelser op, som man har opnået inden for andre sektorer.

Kommissionen har derfor foreslået, at biobrændsel skal udgøre 10% af brændstoffet til vejtransport inden 2020, under forudsætning af at det kan certificeres som værende bæredygtigt.

Data fra 2007 viser, at biobrændsel udgør 2,6% af brændstoffet til vejtransport inden for EU. For at nå op på de 10%, skal Europa-Kommissionen øge produktionen og importen af biobrændsel på et tidspunkt, hvor biobrændsel står i centrum af komplicerede diskussioner om økonomi og miljø. EU's mål for biobrændsel giver anledning til stadig mere debat.

Europa-Parlamentet har for nylig krævet en garanti for, at 40% af målet på 10% kommer fra kilder, der ikke konkurrerer med fødevareproduktion. EEA's eget videnskabelige udvalg har advaret om, at målet om at øge andelen af biobrændsel til transport til 10% inden 2020 er overambitiøst og bør suspenderes.

Fremme af biobrændsel og andre former for bioenergi i Europa vil uvægerligt have direkte og indirekte påvirkninger andre steder.

I Europa vil vi f.eks. kunne producere biobrændsel af rapsolie på en bæredygtig måde, men der vil så være mindre rapsolie til rådighed til fødevareproduktion i og uden for Europa.

Dette hul vil sandsynligvis blive udfyldt med palmeolie. Men dette vil føre til fældning af regnskov, fordi man i lande som Indonesien vil fælde træer for at give plads til de ekstra palmer.

Verden over er efterspørgslen efter biobrændsel en af mange faktorer, der bidrager til den seneste stigning i fødevarepriserne, sammen med tørke i vigtige producentlande, stigende kødforbrug, stigende oliepriser osv. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) skønner, at de nuværende og foreslåede støtteforanstaltninger til biobrændsel i EU og USA fører til stigninger i de gennemsnitlige priser på hvede, majs og planteolie på henholdsvis omkring 8%, 10% og 33% på mellemlangt sigt.

Et stigende fødevareforbrug på verdensplan og den yderligere efterspørgsel efter biobrændsel fører til en udvidelse af verdens agerjord på bekostning af naturlige græsområder og tropisk regnskov. Dette er en vigtig faktor, fordi skovfældningen og landbrugsmetoderne i øjeblikket er skyld i skønsmæssigt 20% af de globale drivhusgasemissioner. En storstilet omdannelse af skove til agerjord øger denne andel og har alvorlige følger for biodiversiteten.

Dyrelivet og vandmængde og -kvalitet kan også lide skade, hvis store områder omdannes fra naturlige levesteder eller traditionelle landbrugsområder til intensiv produktion til bioenergi.

Fig. 1 / Endeligt energiforbrug ved biobrændsel

De seneste videnskabelige forsøg på at vurdere følgerne af den øgede produktion til bioenergi er begyndt at give resultater og kunne fremvise mønstre, og EEA vil meget gerne henlede opmærksomheden på disse.

En undersøgelse i Brasilien ved hjælp af satellitfotos og undersøgelser på jorden viser, at omfanget af regnskov, der omdannes til agerjord i Amazonas, hænger sammen med de globale priser på sojabønner – jo højere sojapris, jo mere regnskov fældes der. Og der er ikke megen tvivl om, at efterspørgslen på bioethanol driver prisen op, fordi arealer med sojabønner omdannes til majsmarker til bioethanol i USA.

I mellemtiden brugte Tim Searchinger og forskere fra Purdue University i USA en global agroøkonomisk model til at undersøge, hvordan en kraftig vækst i dyrkningen af majs og præriehirse til bioethanol i USA kan flytte produktionen af fødevareafgrøder til andre områder i verden, hvor skove og græsområder omdannes til agerjord for at kompensere for fødevaremanglen.

Deres forskning viser, at drivhusgasemissionerne fra bioethanol vil være højere end ved anvendelse af fossilt brændsel i 50 år eller mere. Dette skyldes, at græsområder og skove fungerer som CO₂-lagre. Hvis disse udskiftes med en afgrødetype, der er egnet til produktion af biobrændsel, vil denne oplagringsfunktion forsvinde. Det vil tage årtier, inden fordelene vil opveje ulemperne.

Indvirkningen på biodiversiteten og naturressourcer som vand er vanskeligere at måle. En øget majsproduktion i Midtvesten i USA truer f.eks. det marine liv i Den Mexicanske Golf, hvor der er opstået et dødt område på mere end 20 000 km² på grund af den store udledning af næringsstoffer fra Mississippi. Ifølge en ny undersøgelse vil overholdelsen af 2022-målene i den amerikanske energilovgivning øge kvælstofindholdet i Mississippi med 10–34%.

I 2006 skønnede man i en EEA‑undersøgelse, at 15% af den forventede energiefterspørgsel i Europa i 2030 kan opfyldes med bioenergi fra landbrug, skovbrug og affaldsprodukter og udelukkende med brug af europæiske ressourcer. Dette skøn betegnes Europas "biomassepotentiale". Undersøgelsen omfattede en række betingelser for beskyttelse af biodiversiteten og minimering af affaldsmængden for at sikre, at "biomassepotentialet" ikke skader miljøet.

Herefter anvendte EEA i 2008 Green‑X_ENVIRONMENT-modellen, som oprindelig er udformet til at undersøge vedvarende elektricitetsmarkeder, til at analysere, hvor dette miljøkompatible "biomassepotentiale" kan udnyttes mest omkostningseffektivt set ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Undersøgelsen viser, at den mest omkostningseffektive måde at udnytte det "modellerede" biomassepotentiale på vil være at levere 18% af Europas varme, 12,5% af elektriciteten og 5,4% af transportbrændstoffet fra biomasse i 2030.

Ved at reducere anvendelsen af fossilt brændsel inden for alle tre sektorer vil man kunne begrænse CO₂-emissionerne med 394 mio. t i 2020. Der kan opnås endnu større reduktioner, hvis der indføres politikker, hvor man prioriterer anvendelsen af kraftvarmeteknologi til el- og varmeproduktion. Ved denne proces udnytter man den varme, som er et biprodukt ved energiproduktionen.

Det har naturligvis visse omkostninger. En forøgelse af brugen af bioenergi er omkring 20% dyrere end en tilsvarende model med konventionel energi i 2030. I sidste ende vil forbrugerne komme til at afholde denne udgift.

Udviklingen siden dette arbejde gik i gang, navnlig de stigende fødevarepriser på verdensplan, viser, at skønnene for "biomassepotentialet" ligger i den høje ende: Der vil formentlig blive et mindre areal til rådighed til dyrkning af afgrøder til bioenergi i Europa. Høje oliepriser kan også påvirke resultaterne.

Men projektet har alligevel ført til et klart budskab: Det vil være bedre målt i omkostninger og afbødning af klimapåvirkninger at prioritere bioenergi til el- og varmeproduktion ved hjælp af kraftvarmeværker i stedet for at fokusere på brændstof til transport.

For at undgå negative virkninger ved en overgang til bioenergi som beskrevet ovenfor har vi brug for stærke politikker på internationalt plan for at forhindre, at ændret arealanvendelse fører til endnu flere miljøproblemer i vores bestræbelser på at bruge bioenergi. Udfordringen er helt klart global, og vi har brug for en global debat om, hvordan vi bremser tabet af biodiversitet og løser udfordringerne for klimaet på samme tid, idet vi tager hensyn til det globale behov for øget fødevareproduktion og de svimlende prisstigninger på olie.

EEA's forskere mener, at Europa aktivt bør forsøge at generere så meget bioenergi som mulig, idet man samtidig opretholder en balance mellem fødevare-, brændstof- og fiberproduktion uden at bringe økosystemets funktioner i fare. Vi skal bevæge os videre fra biobrændsel og indlede en seriøs forsknings- og udviklingsindsats inden for avanceret biobrændsel (se boks). Og lad os gøre det på en måde, hvor vi tager hensyn til alle miljøpåvirkningerne, herunder indvirkningen på jord, vand og biodiversitet samt emissioner af drivhusgasser. På den måde kan EU gå i spidsen for opbygningen af en virkelig bæredygtig bioenergisektor.

Donner, S. D. and Kucharik, C. J., 2008. Corn‑based ethanol production compromises goal of reducing nitrogen expert by the Mississippi river (Majsbaseret ethanolproduktion forstyrrer målet om at reducere kvælstofudledningen i Mississippi-floden) Proceedings of the National Academy of Sciences, vol. 105: 4 513–4 518.

EEA, 2006. How much bioenergy can Europe produce without harming the environment (Hvor meget bioenergi kan Europa producere uden at skade miljøet) EEA-rapport nr. 7/2006.

EurObserver. Biofuels Barometer (Biobrændselsbarometer) http://www. energies-renouvelables.org/observ-er/stat_baro/ observ/baro185.pdf.

OECD, 2008. Economic assessment of biofuel support policies (Økonomisk vurdering af støttepolitikker for biobrændsel) Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Paris.

(¹) Vedvarende energi omfatter energi fra vinden, havet, solen, vandkraft osv.

(²) Udtrykket biobrændstof kan bruges om alle former for brændstof (fast, flydende eller gasformigt) til ethvert formål, der er udvundet af biomasse. Men i forbindelse med denne analyse henviser det specifikt til brændstoffer til transport.