Elbiler: Med kurs mod et bæredygtigt mobilitetssystem

Hvilke typer elbiler bruger man i Europa i dag?

I dag findes der en række forskellige elbiler. Hvad personkøretøjer angår, kan vi skelne mellem rent batteridrevne elbiler – der drives af en elmotor alene – og forskellige typer plugin-hybridkøretøjer, der både har en elmotor og en intern forbrændingsmotor.

Andre typer køretøjer kan også køre på el. Vi ser flere og flere elcykler, elvarevogne og elbusser på gaderne. Hvad andre transportformer angår, ser vi også eldrevne tog, færger, skibe og små både.

Hvor udbredt er brugen af elbiler i Europa?

For hvert år sælges der flere og flere eldrevne personbiler, både rent eldrevne og plugin-hybridkøretøjer. Sidste år blev der solgt ca. 150 000 nye elbiler i EU. Selv om salget stiger hurtigt procentvis, udgør det stadig en ret lille andel af det samlede salg – kun 1,2 % i 2015. Og det er vores skøn, at det kun er ca. 0,15 % af køretøjerne på vejene, der er elektriske. Eller sagt på en anden måde: kun én ud af 700 personbiler. Her skal Norge fremhæves som det land, der går forrest, hvad angår salget af elbiler. I Norge blev der sidste år solgt ca. 34 000 nye elbiler, svarende til en femtedel af alle nye biler.

Hvad er den europæiske politik for elbiler?

EU har sat sig som mål at dekarbonisere sine transportsystemer og understøtte alternativer til de traditionelle forbrændingsmotorteknologier og brændstoffer. Elbiler er blot én af komponenterne. Nogle politikker går ud på at fremme udviklingen af vedvarende energikilder og el, mens andre politikker har fokus på den nødvendige infrastruktur til elbiler, f.eks. ladestationer i hele Europa. I specifikke dele af lovgivningen fastsættes der mål for, hvor meget kuldioxid (CO₂) nye køretøjer må udlede pr. kilometer. På den måde tilskyndes der til produktion af lavemissionskøretøjer, herunder elbiler.

Hvorfor er det vigtigt at få flere elkøretøjer i vores bilparker?

Brugen af fossile brændstoffer til transport forringer den lokale luftkvalitet og skader vores klima. Det skyldes emissionerne af CO₂ og skadelige luftforurenede stoffer fra udstødningen, f.eks. nitrogenoxider og partikler. Vejtrafikken er også langt den største støjkilde i hele Europa. Hvis vi får flere elkøretøjer i bilparken, vil den samlede drivhusgasemission og luftforurening blive reduceret markant, navnlig hvis den el, der anvendes, kommer fra vedvarende energikilder. Men selv hvis elektriciteten genereres ved brug af fossile brændstoffer, vil det stadig være en fordel for bymiljøerne med flere elkøretøjer, da luftforureningen og støjniveauet i byerne dermed mindskes.

Hvorfor er brugen af elbiler mere udbredt i nogle lande end i andre?

Næsten alle lande gør noget for at fremme brugen af elkøretøjer, men relativt få har formået at få salget til at stige. Eksempelvis er 90 % af de nye elkøretøjer solgt i kun seks medlemsstater i 2015 – nemlig Danmark, Frankrig, Tyskland, Sverige, Holland og Storbritannien. Som sagt er Norge frontløber på dette område og et godt eksempel på et land, der bruger en komplet incitamentpakke. Et af de mest effektive tiltag synes at være købstilskud, der gør, at prisen på elkøretøjer ligner prisen på traditionelle biler. Andre incitamenter omfatter reducerede ejerskabsomkostninger, f.eks. nedsat vægtafgift eller gratis opladning, gratis parkering eller tilladelse til brug af busbaner.

Hvilke udfordringer venter forude?

Teknologien skal stadig forbedres på mange måder, før forbrugerne tager elektromobiliteten til sig mere generelt. Eksempelvis skal køredistancen være længere og opladningen hurtigere. I øjeblikket tager det 20-30 minutter at oplade et køretøj til 100 kilometers kørsel ved de hurtigste ladestationer. Vi skal også have en bedre infrastruktur, så de offentlige ladestationer bliver lige så udbredte som de traditionelle tankstationer, og udvide kapaciteten til produktion af vedvarende energi, så vi kan udnytte alle elektromobilitetens fordele. Elkøretøjer er også dyrere end traditionelle køretøjer.

Det er også vigtigt at bemærke, at mange af de transportrelaterede problemer ikke løses ved blot at erstatte de traditionelle køretøjer med elbiler. Selvom elbilerne bidrager til at reducere drivhusgasemissioner, luftforurening og støj, løser de ikke andre problematikker som f.eks. trafikpropper og efterspørgsel efter ny vejinfrastruktur og parkeringspladser. Hvis transporten skal blive virkelig bæredygtig, skal vi som samfund gentænke hele vores mobilitetssystem og se på nyskabende metoder til at reducere vores afhængighed af køretøjer. Man kan f.eks. benytte delebilsordninger, udvikle en bedre offentlig transportinfrastruktur og øge anvendelsen af transportformer med lave eller ingen emissioner.

Hvad gør Miljøagenturet for at fremme brugen af elbiler?

I efteråret kommer vi med to publikationer om elbiler, nemlig en vejledning, der sammenfatter den aktuelle viden om elbiler i Europa, og en kortfattet fremadrettet gennemgang af en del af de potentielle virkninger, brugen af elbiler i stor skala kan få på energisystemet og miljøet frem mod 2050.

Magdalena Jóźwicka