Interview – Arbejdet med at finde løsninger på klimaændringerne: Tilpasning spiller en vigtig rolle

Hvilken rolle kan byerne spille for bedre at beskytte borgerne og øge modstandsdygtigheden?

Ine:

Byerne har en afgørende rolle at spille, ikke kun i forhold til at beskytte deres egne borgere, men til at sikre, at der skabes en overordnet, langsigtet modstandsdygtighed over for klimaændringer samt miljømæssig bæredygtighed. De tredobbelte kriser med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening er indbyrdes forbundne og forstærkende, og virkningerne er værst i tætbebyggede og tætbefolkede byområder.

Flere og flere mennesker bor i byområder, og byerne har derfor et ansvar og et presserende behov for at skride til handling, men de har også potentialet til at være sande drivkræfter for forandring. Byer kan være mere ambitiøse end stater i deres klimamål, og 51 % af Europas større byer har nu dedikerede lokale klimahandlingsplaner, som også omfatter klare tilpasningsmål. 

Byer kan skræddersy tilpasningsprojekter til specifikke lokale klimapåvirkninger og tage hensyn til lokale behov, følsomhed og kultur. Fællesskabets engagement anerkendes også som et af de vigtigste elementer i en vellykket tilpasning, og det opnås bedst på dette forvaltningsplan. Byerne i Europa har meget forskellige kontekster, kapaciteter og erfaringer og befinder sig på meget forskellige stadier af tilpasningsparathed, men de fleste gør allerede en eller anden form for indsats.

Kan du nævne nogle gode eksempler på bytilpasningsprojekter?

Tilpasningspolitikker og -foranstaltninger har til formål at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringerne. I byområder kan foranstaltningerne omfatte tiltag til at øge nedsivningen af overskydende regnvand, sørge for afkøling, undgå byggeri i højrisikoområder eller informere befolkningen og tilbyde forsikring og sociale støttenetværk. Gode eksempler på tilpasningsprojekter kommer som regel fra byer med vedvarende politisk støtte og finansiering til tilpasning og stærk inddragelse af lokalsamfundet.

Som led i et naturlegepladsprojekt i Poznan i Polen omlægges legepladser til multifunktionelle grønne områder, der er åbne for offentligheden og fokuserer på økouddannelse og bevidstgørelse om naturens betydning. I lighed med OASIS-projektet i Paris giver det offentligheden adgang til flere grønne områder, hvor de kan søge ly under hedebølger. Et andet eksempel, jeg kan nævne, er byen Gent i Belgien, som allerede begrænser opførelsen af nye bygninger med et "nettonul"-krav – så hvis et nyt byggeri skal godkendes, skal et tilsvarende område af byen afasfalteres eller omlægges til grønt område.

Vil disse projekter være nok til at mindske de negative virkninger i en tid med stigende klimarisici?

Nej, desværre. Selv om de er meget vigtige lokalt, vil de kun have en begrænset indvirkning, medmindre de opskaleres og integreres massivt. For det første skal der gøres alt, hvad der er muligt, for at opfylde målene for modvirkning af klimaændringerne, sammen med en overhaling af vores nuværende uholdbare forbrugs- og produktionsmønstre. Hvis dette ikke sker, vil klimapåvirkningerne i fremtiden langt overstige alt, hvad der kan håndteres med tilpasningstiltag.

F.eks. medtager 91 % af byerne en eller anden form for naturbaserede løsninger i deres tilpasningsplaner i anerkendelse af de mange sidegevinster ved grønne og blå områder i byerne. Men på grund af omfanget af de nuværende og forventede fremtidige klimapåvirkninger vil disse tiltag alene sandsynligvis ikke være nok til at mindske de negative virkninger væsentligt, ikke engang lokalt. De skal stadig kombineres med fysisk infrastruktur samt effektive systemer til tidlig varsling og ledelsesmæssige og økonomiske foranstaltninger.

Tilpasning kan hjælpe med at mindske lokale sårbarheder, men det nuværende gennemførelsestempo er ikke nok. Der er en stadig større anerkendelse i Europa af, at tilpasning er vigtigt, men det er stadig noget, der skal indarbejdes i alle sektorer og på alle forvaltningsplaner for at forberede vores samfund på at imødegå de nuværende og fremtidige klimarelaterede påvirkninger. Inddragelsen af borgergrupper og den private sektor i at muliggøre større investering i tilpasning og vedligeholdelse af tilpasningsprojekter kan vise sig at blive afgørende. Integration af tilpasningsbehov, især på tværs af de mest berørte sektorer, såsom vand og sundhed, ville også være et stort skridt i den rigtige retning. 

Hvorfor skal vi være bekymrede over klimarisiciene i forbindelse med oversvømmelser, tørke og vandkvalitet i forhold til vores sundhed? 

Aleksandra:

Vores samfund er i høj grad eksponeret for klimarisici som f.eks. oversvømmelser, vandknaphed og dårlig vandkvalitet. En ud af otte europæere bor i øjeblikket i områder med risiko for flodoversvømmelser. Selv om mange af disse områder har oversvømmelsessikring, giver disse varierende grad af sikkerhed. Oversvømmelser resulterer ikke kun i dødsfald (næsten 5 600 mennesker har mistet livet direkte som følge af oversvømmelser i løbet af de seneste 40 år) og kvæstelser, men forårsager også stress, hvilket ofte medfører posttraumatisk stressforstyrrelse og længerevarende mentale sundhedsvirkninger, såsom depression, for de berørte mennesker.

Oversvømmelser kan også forårsage forurening: næsten 15 % af Europas industrianlæg ligger i områder med risiko for flodoversvømmelse. Det anslås, at 650 000 kombinerede kloakoverløb i hele Europa forringer vandkvaliteten efter kraftige regnskyl.

Samtidig påvirker permanent vandstress allerede 30 % af befolkningen i Sydeuropa. Vandrestriktioner og -rationering – som allerede er indført i nogle regioner – og uundgåelige prisstigninger, som forsyningerne løber tør, kan påvirke fattigere eller større husholdningers evne til at varetage deres hygiejnebehov. Lange perioder med tørt og varmt vejr giver desuden anledning til flere naturbrande, igen hovedsageligt i Sydeuropa, men i stigende grad også i andre regioner. Naturbrande udgør ikke blot en direkte sundhedsrisiko på grund af flammer; eksponering for skadelige kemikalier i røgen fra naturbrande har både akutte og langvarige sundhedsmæssige følger.

Selv om kvaliteten af det vand, vi drikker eller svømmer i, generelt er meget god, er den også i fare. Stigende luft- og vandtemperaturer fremmer væksten af patogener og øger risikoen for vandbårne sygdomme. Lav vandstand i vandløb i tørre perioder vil resultere i højere koncentrationer af forurenende stoffer og lægemidler, som kræver bekostelig spildevandsrensning. I tørre og varme perioder kan cyanobakterieopblomstringer i næringsrige vandområder endvidere bringe vandkvaliteten i fare.

Er dette et stigende problem?

Ja. Klimaændringerne sker her og nu. Nedbørsmønstrene har ændret sig og forventes at ændre sig yderligere, således at meget kraftige regnskyl – som er hovedårsagen til oversvømmelser – bliver mere almindelige i hele Europa. Vandstanden stiger langs de fleste europæiske kyster, hvilket øger omfanget af oversvømmelse af kystområder og giver større risiko for saltvandsindtrængning i grundvandet. Risikoen for tørke og naturbrande vil stige i fremtiden i det meste af Europa, med Sydeuropa som særligt hotspot.

Samtidig bringer de nuværende udviklingsmønstre flere og flere mennesker i fare – over 900 000 mennesker er flyttet til potentielt oversvømmelsestruede områder mellem 2011 og 2021! Tørke vil sandsynligvis øge konkurrencen om de knappe vandressourcer mellem landbruget, industrien og den offentlige vandforsyning.

Der opstår forskellige risici i forskellige europæiske regioner. Syd- og Østeuropa står over for en stigende risiko for udbrud af vestnilvirus på grund af ændrede nedbørsmønstre, der forbedrer vilkårene for de myg, der bærer virusset, og øger risikoen for virusoverførsel mellem dyr og mennesker. Stigende infektionssygdomme på grund af høje vandtemperaturer omfatter vibriose, som overføres ved kontakt med Vibriobakterien i varmt vand med lavt saltindhold, især langs Østersøens og Nordsøens kyster.

Andre nye risici for menneskers sundhed omfatter mobilisering af kemikalier og potentielt patogener på grund af optøning af permafrost i Nordeuropa og ciguateraforgiftning omkring De Kanariske Øer, Madeira og i den vestlige del af Middelhavet.

Hvad er de vigtigste foranstaltninger, der kan træffes for at forhindre yderligere sundhedsmæssige virkninger?

Effektiv forebyggelse af sundhedsrisici i forbindelse med oversvømmelser, vandknaphed og forringet vandkvalitet i et klima i forandring kræver handling fra flere aktører. For at give et par eksempler skal sundhedssektoren blive bedre rustet til at håndtere klimarelaterede problemer i fremtiden gennem større modstandsdygtighed i sundhedsfaciliteterne over for ekstreme vejrforhold, gennem bedre uddannelse og træning af sundhedspersonalet og gennem beredskab til at håndtere en større efterspørgsel efter sundhedsydelser på grund af skader, øget forekomst af infektionssygdomme eller psykiske problemer.

Ud over sundhedssektoren er det vigtigt med klimabevidst arealplanlægning og modstandsdygtige bygningsmiljøer for at mindske folks eksponering for vandrelaterede risici i et klima i forandring. Vi bør undgå ny eller yderligere bebyggelse i risikoområder og implementere naturbaserede løsninger, såsom anlagte vådområder eller bæredygtige afløbssystemer, der understøtter den naturlige vandcyklus. Vi bør også prioritere, at bygninger designes til at være modstandsdygtige over for oversvømmelser, brande og tørke. På langt sigt kan des overvejes at flytte væk fra flodsletter, områder med naturbrande og steder med vandmangel.

Hvordan arbejder Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium på at forbedre tilpasningen?

Eline:

Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatorium giver os bedre indsigt i de sundhedstrusler, der forårsages af klimaændringer, og potentielle tiltag for at imødegå disse trusler med det endelige mål at beskytte folkesundheden i Europa og gøre sundhedssystemet mere modstandsdygtigt. Det gør det ved at gøre viden, data og værktøjer om samspillet mellem klima og sundhed let tilgængelige.

På observatoriets portal kan vores interessenter finde dokumentation for de sundhedsrisici, der er forbundet med f.eks. varme, tørke og oversvømmelser samt mindre tydelige klimarelaterede farer såsom jordskred og infektionssygdomme. Databaserede indikatorer giver os mulighed for at overvåge udviklingen i, hvor udsat, sårbar eller påvirket vores sundhed er af klimaændringerne. 

Derudover giver portalen også meget handlingsrettet information, f.eks. prognoser for luftforurenende stoffer eller pollen, kortvisere til visualisering af sundhedsrisici, såsom placeringen af skoler eller hospitaler i områder med oversvømmelsesrisiko, og casestudier af gennemførte reaktioner på sundhedsrisici. Disse ressourcer kan inspirere til klimatiltag og hjælpe med at forberede sig på og reagere på sundhedsrisici. Ud over at give adgang til alle disse ressourcer på portalen fremmer observatoriet også samarbejde og videnudveksling mellem relevante aktører, der spiller en rolle i at opbygge Europas modstandsdygtighed over for klimarelaterede sundhedspåvirkninger.

Hvordan fungerer observatoriet i praksis?

Observatoriet er et partnerskab mellem flere internationale organisationer med ekspertise og interesse inden for klima og/eller sundhed, som alle bidrager til at udvikle og gøre viden om klima- og sundhedsrisici og -respons tilgængelig. EEA administrerer partnerskabet med observatoriet sammen med Europa-Kommissionen. Alle partnere arbejder på at nå de mål, der fastlægges i de i fællesskab aftalte halvårlige arbejdsplaner, som leverer resultater, der konstant forbedrer observatoriets portal.

Desuden offentliggør EEA regelmæssigt rapporter, der bygger på den viden, der er samlet i portalen, blandt andet den seneste rapport, der samler viden om, hvordan der kan reageres på risici i forbindelse med oversvømmelser, tørke og vandkvalitet.

Hvordan har observatoriet bidraget til at forbedre tilpasningen og modstandsdygtigheden?

Observatoriets ressourcer gør det muligt for brugerne at overvåge de vigtigste klimarelaterede sundhedsrisici og -påvirkninger og inspirerer deres klimaindsats gennem eksempler på effektive og inklusive interventioner. Observatoriet spiller også en vigtig rolle med hensyn til at øge bevidstheden om klima-sundhedsspørgsmålet og gør sundhedssamfundet og andre interessenter i Europa mere klimakyndige og bedre involveret i beslutningstagningen vedrørende tilpasning.

På grundlag af observatoriets aktiviteter kan de politiske beslutningstagere integrere tilpasning mere systematisk og konsekvent i de nationale og subnationale sundhedspolitikker og -systemer, og de offentlige myndigheder kan bedre foregribe og forebygge klimarelaterede sundhedstrusler rettidigt.

Hvilke fremtidige rapporter vil EEA udarbejde inden for dette arbejdsområde?

Aleksandra:

Et emne, der fremstår tydeligt fra tilpasningsarbejdet med fokus på bymæssige spørgsmål og sundhed, samt mere generelt fra den europæiske klimarisikovurdering, er ulighederne i klimaets påvirkninger i forskellige dele af vores samfund og behovet for reaktioner, der er retfærdige, og hvor der tages højde for de eksisterende uligheder for at sikre samme muligheder og resultater for alle.

I erkendelse af vigtigheden af "retfærdig modstandsdygtighed" vil EEA offentliggøre en rapport om dette emne i 2025. Fra et sundhedsperspektiv er EEA, Europa-Kommissionen og andre partnere i øjeblikket i gang med at udarbejde Det Europæiske Klima- og Sundhedsobservatoriums arbejdsplan for 2025-2026, som vil fastlægge, hvilke temaer der skal sættes fokus på.

Vi hører også fra vores interessenter, at den information og viden, der er samlet på observatoriets portal, bør formidles bedre til beslutningstagerne på nationalt og subnationalt plan og sundhedspersonalet i de europæiske lande. Så det, vi planlægger at fokusere på i den nærmeste fremtid, er at sikre, at den viden når ud til de vigtigste aktører og bidrager til kapacitetsopbygning inden for sammenhængen mellem klima og sundhed.

Ine:

Vi vil fortsætte med at overvåge, vurdere og fremhæve vigtige indsatser for tilpasning, der gøres på subnationalt plan, med løbende opdateringer på EEA's Climate-ADAPT-platform. Vi vil også fokusere på at levere korte briefinger mere regelmæssigt i fremtiden.

Et gennemgående budskab i denne rapport var behovet for yderligere at støtte små kommuner, som måske har færre økonomiske og tekniske ressourcer til at gennemføre tilpasningsforanstaltninger. En kommende briefing vil se på, hvordan disse kommuner kunne støttes bedre, også på EU-plan.