næste
forrige
emner

Introduktion til landbrug

Skift sprog
Webside Sidst ændret 23/11 2023
5 min read
Landbrugssektoren hører til de største arealbrugere i Europa og påvirker således landskabet i landdistrikterne. Den har både direkte og indirekte indvirkninger på miljøet og er selv afhængig af naturressourcer.

_DGP5161_2.jpg

More photos

Landbrugsjord har stor betydning for arealanvendelsesmønsteret i EU. Græsarealer og dyrkede arealer udgør sammen 39 % af Europas arealdække (EEA, 2017a). Landbruget er en stor forbruger af naturressourcer og har et komplekst forhold til miljøet (OECD, 2017). Følgende data afspejler landbrugssektorens udvikling og indvirkning i EU:

  • Ca. 94 % af udledningen af ammoniak i Europa i 2015 kom fra landbruget, hovedsagelig fra aktiviteter som oplagring og spredning af gylle samt anvendelse af uorganisk kvælstofgødning.
  • CO2-udledning fra tørvejord, der drænes med henblik på landbrug, udgør 100,5 Mt CO2 årligt, mens det for skovbrug udgør 67,6 Mt CO2. Med udledninger på i alt 173 Mt CO 2 fra drænet jord er EU det næststørste hotspot-område for CO2-udledning fra tørvejord (efter Indonesien) (Berge et al., 2017).
  • Kunstvanding gør, at landbruget lægger stor belastning på vedvarende vandressourcer. Sæsonforbruget udgør over 50 % af vandforbruget i Europa.
  • Landbrug er en af de vigtigste kilder til nitrater i overflade- og grundvand. I flere regioner i Europa, ofte dem med intensivt landbrug, er nitratkoncentrationerne stadig for høje.
  • Omkring 9 % af landbrugsjorden ligger i Natura 2000-områderne – EU's netværk af naturbeskyttelsesområder.
  • Landbruget bidrager til produktionen af vedvarende energi med 25 mio. tons olieækvivalenter (12,3 %) i (2015), hvilket er en stigning på 15 % fra 2013 til 2015 (GD AGRI, 2017).
  • Landbrug er en naturlig del af fødevaresystemerne, og udvalget af fødevarer, der fremstilles i EU, er varieret.
  • EU er stort set selvforsynende med de fleste basislandbrugsprodukter. EU er også den største eksportør af landbrugsprodukter, herunder forarbejdede fødevarer (Europa-Kommissionen, 2016a).
  •  

To af de største udfordringer, landbruget står over for i Europa, er klimaændringer (EEA, 2017c) og arealinddragelse, dvs. omlægning af jord til f.eks. boligområder og infrastruktur (EEA, 2017a). Klimaændringerne kræver tilpasning af afgrøder og forårsager ekstreme vejrforhold (for yderligere information om klimatilpasning se EEA's arbejde på dette område eller Climate-ADAPT-platformen), hvilket kræver en tilbundsgående risikostyring. Arealinddragelse fører i mange regioner til reduktion af landbrugsarealet.

Hovedtendenser

Landbrugssektorens udvikling afhænger af mange faktorer, og der er regionale forskelle inden for sektoren, men der kan iagttages visse hovedtendenser på europæisk plan. Landbrugsjordens andel af det samlede jordareal svinder, og sektoren påvirkes af arealinddragelse, dvs. omdannelse til kunstige arealer. Uafhængigt heraf falder antallet af landbrug, og den gennemsnitlige størrelse af brugene stiger.

Alle tre faktorer – arealinddragelse, intensivering og ekstensivering – fører til tab af landbrugsarealer med høj naturværdi og tilbagegang i bestandene af markfugle.

Landbrugssektoren er i de senere år blevet stadig mere udsat for ekstreme vejrforhold. Klimaændringer i form af hagl, kraftige regnfald, oversvømmelser og tørker har ført til lavere udbytte (EEA, 2017c).

Politisk sammenhæng

Landbrugssektorens udvikling er stærkt præget af EU's fælles landbrugspolitik (se Köster, 2010). Lige siden EU's landbrugspolitik blev udformet i midten af det 20. århundrede har den haft en stærk økonomisk dimension. I de seneste 50 år er der imidlertid sket en omlægning i den form for tilskud, der ydes, og en overgang fra en hovedsageligt sektororienteret politik til en mere integreret politik for udvikling af landdistrikterne med strukturelle foranstaltninger og miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. På nuværende tidspunkt har den fælles landbrugspolitik to hovedsøjler: Søjle 1, der dækker direkte støtte til landmænd og markedsinterventioner, og søjle 2, der dækker støtte til programmer for udvikling af landdistrikterne.

For perioden 2010-2014 var EU-tilskuddenes gennemsnitlige andel af faktorindkomsten i landbruget[1] over 35 %, mens den for direkte udbetalinger til landmænd var 28 %. Disse tal varierede fra mere end 90 % i samlede tilskud og ca. 45 % i direkte udbetalinger i Slovakiet til henholdsvis ca. 15 % og 12 % i Nederlandene (Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, 2017). Europa-Kommissionens foreslåede retsakt til den fælles landbrugspolitik efter 2020 blev offentliggjort i juni 2018. Den tilstræber at være mere resultatorienteret, hvad angår bidraget til miljø- og klimamål og -ambitioner.

Landbrugsproduktionen reguleres også af anden EU-politik og international politik. Enkelte af disse, f.eks. nitratdirektivet og vandrammedirektivet, afspejles allerede i den fælles landbrugspolitiks struktur. Derudover har f.eks. energi- og klimapolitikken været drivkraft for en stigning i produktionen af energiafgrøder i løbet af det sidste årti (OECD/FAO, 2017).

Endvidere spiller sektoren en vigtig rolle med hensyn til at opfylde målsætningen for EU's biodiversitetsstrategi og FN's bæredygtighedsmål.

EEA's aktiviteter

EEA samarbejder med andre EU-organisationer, f.eks. om udarbejdelse af fælles indikatorer for integrering af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik (AEI). EEA-data anvendes inden for overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik, f.eks. som input til udarbejdelsen af visse såkaldte kontekstindikatorer. I sit arbejde med landovervågningstjenesten i Copernicus undersøger EEA mulighederne for i højere grad at anvende Copernicus-data til miljøvurderinger af landbrugsbedrifterne. EEA forsøger også at imødekomme landbrugssektorens behov for jordobservationsdata og produkter f.eks. til anvendelse af præcisionsteknologi til landbruget.

Udover det tætte samarbejde med de øvrige EU-organisationer arbejder EEA også med de nationale referencecentre inden for miljø og landbrug. Disse centre er en integreret del af EEA's "Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet" (Eionet), hvor de 39 EEA-lande er repræsenteret. Der skabes synergier med arbejdet i andre internationale organisationer, såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). EEA samarbejder også med forskermiljøer og ekspertpaneler, f.eks. med projektteams, der støttes gennem Horizon2020-programmet.

 

Nye publikationer

I den nye EEA-rapport ”Food in a green light” diskuteres fødevareproduktion og -forbrug fra et fødevareperspektiv.



[1] Landbrugets faktorindkomst er et mål for aflønningen af samtlige produktionsfaktorer (jord, kapital og arbejdskraft), uanset om de ejes eller lejes. Den repræsenterer den samlede værdi, der genereres af en landbrugsbedrift, som udøver en produktionsaktivitet, og defineres som værdien af produktionen minus variable omkostninger, afskrivninger og produktionsskatter plus støtte til produktion. (Baseret på GD AGRI, 2017)

Permalinks

Geographic coverage

Handlinger