All official European Union website addresses are in the europa.eu domain.
See all EU institutions and bodiesGør noget for vores planet, udskriv kun denne side hvis det er nødvendigt. Selv en lille indsats kan gøre en enorm forskel, når millioner af mennesker gør det!
Landbrugsjord har stor betydning for arealanvendelsesmønsteret i EU. Græsarealer og dyrkede arealer udgør sammen 39 % af Europas arealdække (EEA, 2017a). Landbruget er en stor forbruger af naturressourcer og har et komplekst forhold til miljøet (OECD, 2017). Følgende data afspejler landbrugssektorens udvikling og indvirkning i EU:
To af de største udfordringer, landbruget står over for i Europa, er klimaændringer (EEA, 2017c) og arealinddragelse, dvs. omlægning af jord til f.eks. boligområder og infrastruktur (EEA, 2017a). Klimaændringerne kræver tilpasning af afgrøder og forårsager ekstreme vejrforhold (for yderligere information om klimatilpasning se EEA's arbejde på dette område eller Climate-ADAPT-platformen), hvilket kræver en tilbundsgående risikostyring. Arealinddragelse fører i mange regioner til reduktion af landbrugsarealet.
Landbrugssektorens udvikling afhænger af mange faktorer, og der er regionale forskelle inden for sektoren, men der kan iagttages visse hovedtendenser på europæisk plan. Landbrugsjordens andel af det samlede jordareal svinder, og sektoren påvirkes af arealinddragelse, dvs. omdannelse til kunstige arealer. Uafhængigt heraf falder antallet af landbrug, og den gennemsnitlige størrelse af brugene stiger.
Alle tre faktorer – arealinddragelse, intensivering og ekstensivering – fører til tab af landbrugsarealer med høj naturværdi og tilbagegang i bestandene af markfugle.
Landbrugssektoren er i de senere år blevet stadig mere udsat for ekstreme vejrforhold. Klimaændringer i form af hagl, kraftige regnfald, oversvømmelser og tørker har ført til lavere udbytte (EEA, 2017c).
Landbrugssektorens udvikling er stærkt præget af EU's fælles landbrugspolitik (se Köster, 2010). Lige siden EU's landbrugspolitik blev udformet i midten af det 20. århundrede har den haft en stærk økonomisk dimension. I de seneste 50 år er der imidlertid sket en omlægning i den form for tilskud, der ydes, og en overgang fra en hovedsageligt sektororienteret politik til en mere integreret politik for udvikling af landdistrikterne med strukturelle foranstaltninger og miljøvenlige landbrugsforanstaltninger. På nuværende tidspunkt har den fælles landbrugspolitik to hovedsøjler: Søjle 1, der dækker direkte støtte til landmænd og markedsinterventioner, og søjle 2, der dækker støtte til programmer for udvikling af landdistrikterne.
For perioden 2010-2014 var EU-tilskuddenes gennemsnitlige andel af faktorindkomsten i landbruget[1] over 35 %, mens den for direkte udbetalinger til landmænd var 28 %. Disse tal varierede fra mere end 90 % i samlede tilskud og ca. 45 % i direkte udbetalinger i Slovakiet til henholdsvis ca. 15 % og 12 % i Nederlandene (Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, 2017). Europa-Kommissionens foreslåede retsakt til den fælles landbrugspolitik efter 2020 blev offentliggjort i juni 2018. Den tilstræber at være mere resultatorienteret, hvad angår bidraget til miljø- og klimamål og -ambitioner.
Landbrugsproduktionen reguleres også af anden EU-politik og international politik. Enkelte af disse, f.eks. nitratdirektivet og vandrammedirektivet, afspejles allerede i den fælles landbrugspolitiks struktur. Derudover har f.eks. energi- og klimapolitikken været drivkraft for en stigning i produktionen af energiafgrøder i løbet af det sidste årti (OECD/FAO, 2017).
Endvidere spiller sektoren en vigtig rolle med hensyn til at opfylde målsætningen for EU's biodiversitetsstrategi og FN's bæredygtighedsmål.
EEA samarbejder med andre EU-organisationer, f.eks. om udarbejdelse af fælles indikatorer for integrering af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik (AEI). EEA-data anvendes inden for overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik, f.eks. som input til udarbejdelsen af visse såkaldte kontekstindikatorer. I sit arbejde med landovervågningstjenesten i Copernicus undersøger EEA mulighederne for i højere grad at anvende Copernicus-data til miljøvurderinger af landbrugsbedrifterne. EEA forsøger også at imødekomme landbrugssektorens behov for jordobservationsdata og produkter f.eks. til anvendelse af præcisionsteknologi til landbruget.
Udover det tætte samarbejde med de øvrige EU-organisationer arbejder EEA også med de nationale referencecentre inden for miljø og landbrug. Disse centre er en integreret del af EEA's "Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet" (Eionet), hvor de 39 EEA-lande er repræsenteret. Der skabes synergier med arbejdet i andre internationale organisationer, såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). EEA samarbejder også med forskermiljøer og ekspertpaneler, f.eks. med projektteams, der støttes gennem Horizon2020-programmet.
I den nye EEA-rapport ”Food in a green light” diskuteres fødevareproduktion og -forbrug fra et fødevareperspektiv.
[1] Landbrugets faktorindkomst er et mål for aflønningen af samtlige produktionsfaktorer (jord, kapital og arbejdskraft), uanset om de ejes eller lejes. Den repræsenterer den samlede værdi, der genereres af en landbrugsbedrift, som udøver en produktionsaktivitet, og defineres som værdien af produktionen minus variable omkostninger, afskrivninger og produktionsskatter plus støtte til produktion. (Baseret på GD AGRI, 2017)
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/themes/agriculture/intro or scan the QR code.
PDF generated on 22/12 2024 05:10
Engineered by: EEAs webteam
Software updated on 26 September 2023 08:13 from version 23.8.18
Software version: EEA Plone KGS 23.9.14
Handlinger
Del med andre